Winkel Horn, Frederik–ZT 26.1.1879

Frederik Winkel Horn till Zacharias Topelius 26.1.1879

Kjøbenhavn V. d. 26 Jan. 1879.
Frederiksberg Smallegade 5.

Höjtærede Hr. Professor!

1 For nogle Dage siden ytrede Boghandler Philipsen, en af vore störste og mest ansete Forlæggere, med hvem jeg i flere Aar har staaet i Forbindelse, at han af og til havde tænkt paa at udgive deres store historiske Roman ”Fältskärns berättelser” paa dansk, og spurgte mig, hvad jeg mente om dette Foretagende, og om jeg kunde have Lyst til at paatage mig Oversættelsen. Da jeg vidste, at min Ven Otto Borchsenius havde tænkt at udgive en Oversættelse af dette Værk og havde henvendt sig til Dem desangaaende, kunde jeg ikke svare Hr. Philipsen bestemt paa hans Spörgsmaal, för end jeg havde talt med Borchsenius om Sagen, thi efter hvad der var foregaaet i den, var det naturligvis rimeligt, at det blev ham, der kom til at omplante Deres Bog paa Dansk, hvor megen Lyst jeg end kunde have dertil. Resultatet af vor Samtale blev, at Borchsenius for sit Vedkommende afstor den Ret, De velvillig har givet ham, til at oversætte Bogen,|| til mig, selvfölgelig under Forudsætning af, at jeg erhverver Deres Samtykke dertil. Planen med at den skulde udkomme paa Roms Forlag, som oprindelig paatænkt, har maattet opgives, fordi Tidernes ökonomiske Tryk gjör det umuligt for Rom i de förste Aar at före et saa stort Foretagende igjennem, og Borchsenius er nu saa optagen af andre Arbejder, at det ogsaa for hans Vedkommende vilde trække i Langdrag. Da vi vore enige om, at det i literær Henseende kom ud paa et, enten han eller jeg besörger Oversættelsen – jeg tillader mig i saa Henseende at henvise til det vedlagte Brev fra ham – , og der er Grund til at frygte, at Bogen, hvis der ikke snart tages fat paa Sagen, vil blive udgiven af en obskur Oversætter paa et Forlag af anden eller tredje Rang – altsaa saaledes, at hverken De eller Deres Arbejde kan være tjent dermed – , mente han, at han burde trække sig tilbage til Fordel for mig.

2 Efter at jeg havde meddelt Hr. Philipsen Forholdet til Borchsenius og det Resultat, hvortil vi vore kommet, tog han Sagen under nærmere Overvejelse, og han har nu meddelt mig, at han er villig til at overta||ge Forlaget af en af mig med Deres Samtykke besörget Oversættelse af ”Fältskärns berättelser”, og jeg tillader mig derfor herved at anmode Dem om Deres Samtykke.

3 Det er Hr Philipsens Mening, at Bogen skal sælges saa billig som muligt for at naa den störst mulige Udbredelse ikke blot blandt de dannede, men ogsaa ibland Ungdommen og Folket, hvis Trang til historisk-romantisk Prosadigtning den jo er ypperlig skikket til at imödekomme. Da det jo imidlertid er en meget stor Bog, som i ethvert Tilfælde vil komme til at koste adskillige Penge, er der i Virkeligheden, navnlig i de nuværende daarlige Tider, nogen Risiko forbunden dermed, og jeg tillader mig derfor efter Hr. Philipsens Anmodning at henstille til Dem, om De ikke kunde være villig til at modificere det Honorar af 1000 Kroner, De i Deres Brevvexling med Borchsenius betingede Dem, og som jo ganske vist ikke er stort, saaledes, at Forlæggeren, strax efter at Udgivelsen varsvårtytt er paabegyndt, udbetaler Dem 500 Kr., hvorimod de resterende 500 Kr. först udbetales, naar det viser sig, at Foretagendet slaar an. Hertil er saa i Deres Favör knyttet den Betingelse, at dersom Oplaget udsælges, skal et eventuelt andet Oplag ogsaa|| honoreres efter nærmere Aftale. Jeg ser af Borchsenius’ Brev, at han paa dette Punkt har misforstaaet mig. Philips Henstilling er at forstaa, som den her er fremsat. Jeg beder Dem om ikke at tage ham denne Henstilling ilde op, og tör forsikre Dem, at De trygt kan vise ham den Tillid, han dergjennem beder Dem om.

4 Da der er en Mulighed for, at det förste Bindoläsligt p.g.a. konservering/inbindning allerede vil kunne udkomme i Slutningen af April eller Begyndelsen af Maj Maaned, tillader jeg mig at anmode Dem om at besvare dette Brev saa snart som muligt. Naar De har givet Deres Samtykke, begynder jeg strax paa Arbejdet.

5 Hvad mig personlig angaar, tillader jeg mig at henvise til Borchsenius’ Brev. I og for sig ville jeg foretrække, at man hos os læste Deres Bog i det Sprog, hvori De har skrevet den, men de, der læse Svensk i nogen större Udstrækning, ere snart talte, og dertil kommoläsligt p.g.a. konservering/inbindninger den store Betydning, Deres fortræffelige lige saa oplysende som fængslende Arbejde viloläsligt p.g.a. konservering/inbindning kunne have for Ungdommen og Folket, som man jo billigvis ikke kan vente skal læse det i Originalen. Jeg tror derfor, det i enhver Henoläsligt p.g.a. konservering/inbindningseende er rigtigt, at Deres smukke Værk bliveroläsligt p.g.a. konservering/inbindning oversat, og det vil da være mig en stor Glæde at sysle dermed. Jeg skal gjöre det con amoreoläsligt p.g.a. konservering/inbindningspråk: italienska og ikke spare Flid og Omhu.

Deres ærbödige

Fr. W. Horn