Borchsenius, Otto-ZT 9.11.1877

Otto Borchsenius till Zacharias Topelius 9.11.1877

Kjöbenhavn. Nörrevold 32, 3. K.


d. 9 Nov. 77.

Höjstærede Hr. Professor Z. Topelius.

1 For Deres venlige Brev af 26 f. M. beder jeg Dem modtage min ærbödigste og hjerteligste Tak. Saavel Hr. Rom som jeg kunne jo ikke Andet end med Tak og Glæde modtage Deres Betingelser, og den formelle Aftale lyder altsaa paa, at Hr. Rom med Deres Samtykke lader mig oversætte ”Fältskärns Berättelser”, medens han i Tilfælde af noget nyt (andet) Oplag paa Ny skal indhente Tilladelse, hvorved Honorarspörgsmaalet da bliver at|| bestemme. Det er de samme Vilkaar, som jeg – hos de store Boghandlere – har kunnet skaffe de Forf., hvis Böger jeg har oversat; Intet for den förste Bog (eller Oplag), Honorar derimod for de næste.

2 Hr. Rom er paa Sagens nuværende Standpunkt neppe i Stand til at strække sig videre eller rettere forud binde sig, men ligesom han selvfölgelig, for at kunne kolportere Bogen nedefter i Samfundet, maa operere med större Oplag, saaledes er det en privat Aftale mellem ham og mig, at hvis Deres Bog finder rig Afsætning, da skal han af sig selv optage en|| Forhandling om Honorar allerede for dette förste Oplag. Jeg stoler ubetinget paa ham, og jeg skal paa bedste Vis söge at varetage Deres Tarv.

3 Hr. Rom mener saa, at jeg til næste Sommer (1878) skulde kunne begynde paa Overs., saa at Foretagendet om et Aar fra i Dag kunde være i fuld Gang. I Löbet af Vinteren skal jeg tillade mig at foreslaa Dem nogle Forkortelser og en Titel, hvis nogen anden end ”Kongens Ring” kan udfindes.

4 Desværre vil De se af de Aviser jeg i Gaar afsendte i Korsbaand, at en ny Provins-Avis har fat i ”Kongens Ring”. Hvorvidt dette nu er en ny Oversættelse, eller den gamle, der atter optrykkes,|| ved jeg ikke, og jeg vil nödig kjendesvårtytt det Ringeste til den existerende danske Overs., nu da jeg selv skal omplante Deres Bog.

5 Det er skammeligt, at de nordiske Lande ikke for længe siden have kunnet komme overens om i det Mindste at beskytte hinandens literære Ejendomsret. Hvad har dog al vor Skandinavisme nyttet til. Man plyndrer Dem i Dag og man plyndrer i Morgen en Anden. Skulde nu vort Forsög paa at oversætte Deres Bog strande paa, at Andre ulovlig har rövet Deres Ejendom, vilde det dog være harmeligt. – Ret er dog ogsaa Ret overfor tydske, eng. og franske Forfattere, og jeg har saaledes i Aar havt den Ære at skaffe|| en tydsk Forf. Honorar. Naar blot Pressen uden Barmhjertighed vilde Kræve, at enhver Oversætter indhentede vedkommende Forf.’s Samtykke og derpaa med sit Navn indestod for Arbejdets Troskab, vilde en Retsbevidsthed nok efterhaanden danne sig, og Skridtet Hen imod Konventioner og Honorar ikke lade vente paa sig.

6 I de Numre af ”Nær og Fjern”, jeg sendte Dem, vil De ogsaa finde et Par Anmeldelser af Deres egne Skrifter. For at De privat kunde lære mig lidt at Kjende, har jeg med Blaat understreget de Artikler, jeg selv har skrevet. Nogle af dem er der ganske vist hverken Hoved eller Hale paa, men|| til Foraaret samler jeg en Række literære Skizzer fra det danske Aandsliv i Fyrrerne (40-talet), og skal da bede om at maatte sende Dem Bogen.

7 ”Nær og Fjerns” Forlægger (Boghandler Reitzel, Lövstræde, Kjöbenhavn) vilde meget gjerne have en Agent i Helsingfors, og jeg kom til at tænke paa, at min Ven fra Upsala, Mag. Rob. Castrén, maaske – naar De bad ham derom – vilde foreslaa en helsingforsk Boghandler at sætte sig i Forbindelser med Reitzel. Forud maatte der|| dog vel gaa en Anmeldelse af ”Nær og Fjern” i et af Deres Blade, og hvis Castrén ogsaa vilde paatage sig at skrive en saadan, laante De ham sikkert gjerne de sendte Numre, der – hvor faa de dog end ere – dog vil kunne give en Forestilling om Bladets Aand og Toner. Jeg tillod mig desuden at vedlægge en Oversigt over sidste Aargangs Indhold.

8 Volder jeg Dem den ringeste Besvær hermed, beder jeg Dem betragte dette som uskrevet, men jeg har nu en Gang Lyst til at kæmpe for den praktiske Skandinavisme ᴐ:svårtytt for, at vi Nordboer|| först og fremmest kunne lære hinanden at kjende. Da jeg desuden i 4 Aar har skrevet overmaade meget i ”Nær og Fjern”, er jeg jo personlig interesseret i Bladets Udbredelse.

9 Kan jeg ikke til Gjengjæld paa nogen Maade være Dem til Tjeneste? Det vilde være mig en Ære og en Glæde, ligesom hvis jeg kunde vedblive at staa i Forbindelse med Dem indtil det bliver Alvor med Deres Bog.

Med hjertelig Tak for al Deres Venlighed og Imödekommen
med Höjagtelse ærbödigst

Otto Borchsenius.

 

10 P. scr. Saa vidt jeg erindrer, skrev jeg ogsaa sidst, at Deres Bog, under Navn af ”Kongens Ring” allerede – i 6 Dele – var oversat paa Dansk. Rom er alligevel ikke bange for at forsöge en ny – og som vi haaber – god Oversættelse (jeg har forövrigt aldrig set den anden), men i ren Salgsværdi har Deres Bog selvfölgelig tabt ved denne förste Oversættelse. Nu bringer De den glædelige Nyhed, at De tænker paa at fuldende Bogen, og hvis det f. Ex. skete til næste Aar, vilde ”Fältskärn” faa en fornyet Interesse, som en driftig Boghandler maatte kunne drage Nytte af. Det Ene vilde saa Kunne opveje det Andet. Att Digteren Topelius vilde glæde alle sine Venner med at fuldende sit ædle Arbejde, ved De bedre end jeg. – Endnu kun Et. De er for streng|| mod den – mig forresten ubekjendte – Overs. af H. C. Andersens Eventyr. De smaa finske og svenske Börn læse jo ikke Dansk; hvorfor maa de da ikke ogsaa lige saa godt som engelske, tydske og franske Börn læsesvårläst p.g.a. inbindning/konservering disse Eventyr i deres eget Sprog? Jeg kjender danske Börn, der elske Topelius’ Fortællinger og Eventyr. Er det ikke med Deres Samtykke, at de to, tre danske og den ene norske Overs. af Deres ”Läsning för barn” ere udkomne? Skuldesvårläst p.g.a. inbindning/konservering da ogsaa Deres Oversætter af disse skjönne Ting i et literært Forbedringshussvårläst p.g.a. inbindning/konservering? Det var Synd; han har volde danske Börn for mange smukke Timer.oläsligt p.g.a. konservering/inbindning Jeg selv er jo voxen og kjender kun disse Ting paa Deres eget Sprog.

Deres ærbödige

Otto Borchsenius