Winkel Horn, Frederik–ZT 15.2.1879

Frederik Winkel Horn till Zacharias Topelius 15.2.1879

Kjøbenhavn V. d. 15 Febr. 1879.

Höjtærede Hr. Professor!

1 Jeg takker Dem meget for Deres venlige og imödekommende Brev af 10 ds. Det glæder mig, at De vil betro mig at oversætte Deres Værk paa Dansk, og jeg lover Dem, at jeg skal gjöre mit bedste, for at det kan blive gjengivet saa værdigt som muligt.

2 Efter at have talt med Forlæggeren kommer jeg imidlertid til at bede Dem om at ændre de Betingelser, De har opstillet, i et Punkt, som jeg antager De ikke vil fastholde, naar De hörer vore Grunde. Det er Meningen, at den danske Udgave af ”Fältskärns berättelser” först og fremmest skal söge sit Publikum iblandt Ungdommen og det egentlige Folk, og for at skaffe den den störst mulige Udbredelse agter Forlæggeren at sætte Prisen saa lavt som muligt. Dersom der ikke sælges en betydelig Mængde Exemplarer af Værket, er Foretagendet fra den merkantile Side mislykket, og der er derfor i Virkeligheden en ikke ringe Risiko forbunden dermed. Jeg er selv, af Hensyn hertil og for at gjöre det muligt at faa Foretagendet frem paa denne Maade, som jeg ubetinget anser for den, der|| bedst vil egne sig til at skaffe Bogen Indgang i de Kredse, hvor den særlig vil kunne gjöre Gavn, gaaet ind paa at udföre Arbejdet for et ringere Honorar, end jeg ellers vilde have forlangt, eller rettere paa til en vis Grad at gjöre mit Honorars Störrelse afhængig af Afsætningens Störrelse, og det var en Anmodning i samme Retning, jeg efter Forlæggerens Ønske tillod mig at gjöre i mit förste Brev, og som jeg nu tillader mig at gjentage. De betinger Dem et Honorar af 500 Kr. strax for et Antal af 1000 Expl. og 250 Kr. for hvert Tusind, der trykkes udover dette, samt et lignende Honorar, naar Værket er sluttet. Ved den lave Pris, Forlæggeren har til Hensigt at fastsætte for Bogen, bliver det imidlertid nödvendigt at trykke et Oplag af formodentlig 3000 Expl, af hvilke antagelig ⅓ skal sælges, för end hans Udgifter ere dækkede, og en Afsætning af 1000 Exemplarer vil hos os, navnlig i de Kredse, det her nærmest gjælder om, sige en hel Del. Jeg beder Dem derfor tage under nöje Overvejelse, om De ikke kan gaa ind paa, at han strax ved förste Cyklus’ Udgivelse betaler Dem 500 Kr, uden Hensyn til Oplagets störrelse – saa meget mere, som der er en Mulighed for, at han, i Tilfælde af at Bogen ikke slaar|| an i den forventede Udstrækning, trykker et mindre Oplag af de fölgende Cykler –, og at Udbetalingen af Tillægshonoraret ved Værkets Slutning gjöres afhængig af den Afsætning, det har fundet, saaledes at han, i Tilfælde af at hans Omkostninger dækkes, udbetaler Dem et Tillægshonorar af mindst 500 Kr, desmere, jo större Afsætningen har været. Det forudsætter ganske vist, at De har Tillid til Forlæggerens Paalidelighed og Ærlighed, men det kan De i Virkeligheden ogsaa have; jeg har i adskillige Aar staaet i Forbindelse med ham og kan i denne som i enhver anden Henseende give ham det bedste Lov, ligesom jeg, som alt anfört, heller ikke selv i dette Tilfælde for at faa Sagen fremmet har betænkt mig paa at gjöre mit Honorar til en vis Grad afhængigt af Afsætningen. Det Honorar, De i Deres Brev betinger Dem, er ganske vist ikke stort, tvært imod, men at sætte en Oversættelse af saa stort et Værk i Gang – og vel at mærke at före det til Ende – er hos os for Tiden en farlig Sag. Da jeg antager, at den nævnte Forudsætning, at Omkostningerne ved Værkets Udgivelse dækkes, utvivl||somt vil indtræde, vil De altsaa temmelig sikkert kunne gjöre Regning paa det Honorar, De, saa vidt jeg mindes, betingede Dem overfor Borchsenius i sin Tid, og rimeligvis paa endnu mere i Forhold til den Indgang, Værket finder.

3 Idet jeg tillader mig at henstille dette til Deres Overvejelse og erklærer mig fuldkommen enig med Dem i de övrige Punkter i Deres Brev, takker jeg Dem endnu en Gang for Deres Imödekommenhed. Sagen ligger mig, som sagt, meget paa Hjærte, fordi jeg tror, at Deres Værk vil kunne være til megen Gavn og Glæde hernede, og jeg anbefaler den derfor paa det varmeste til Deres Velvilje.

Deres ærbödigst hengivne

Fr. W. Horn