Borchsenius, Otto-ZT 16.9.1877

Otto Borchsenius till Zacharias Topelius 16.9.1877

Kjöbenhavn. Nörrevold 32, 3.
K.
d. 16 Sept. 77.

Til Hr. Professor Z. Topelius.

Höjstærede Hr. Professor!

1 Selv om jeg ikke tör smigre mig med at De mindes mig fra Jubelfesten i Lund, Maj 1868, hvor jeg havde den Ære at blive forestillet for Dem, tör jeg dog maaske haabe, at mit Navn ikke er ganske ubekjendt for Dem. Hvis|| De i den sidste halve Snes Aar stundom har set de danske Blade ”Fædrelandet” og ”Nær og Fjern”, vil De af og til have træffet paa Artikler fra min Haand, og iblandt disse mer end én Anmeldelse af Deres egne Skrifter. En saadan Anmeldelse gav Boghandler Bonnier i Stockholm Lyst til att udgive Deres ”Fältskärns Berättelser” med danske Ordforklaringer, og De ved maaske, at jeg ogsaa besörgede disse.

2 Min Kjærlighed til Deres smukke historiske Roman-Cyklus er altsaa hverken fra i Gaar eller i Dag og efter att jeg – vel saa omtrent|| forgjæves – paa forskjellige Maader har sögt at faa mine Landsmænd til at læse Deres Bog paa Originalsproget, kommer jeg nu til Dem for at bede Dem om Tilladelse til at oversætte Bogen og endelig gjöre den almen tillgængelig for en dansk (og maaske norsk) Læsekreds.

3 Der kan siges overmaade meget for og imod Oversættelser fra Dansk til Svensk og omvendt, men maaske turde det dog snart være paa Tide at underbygge vor Skandinavisme med et virkeligt Kjendskab til hinandens Folk og Lande, og dertil hörer först og fremmest, at vi lærer hinandens Litteraturer at kjende.||

4 De af Viktor Rydbergs Böger, jeg har oversat, have saaledes fundet en meget vid Udbredelse i Danmark og Norge, og jeg har offenlig oplyst, at medens Salget af ”Den siste Athen.” paa Svensk kun belöb sig til 50 Exempl. af 3 Oplag, er der af min Overs. solgt 1000 Exemplarer.

5 Men selv om Meningerne alligevel kunne være delte om slige Oversættelsers Berettigelse, saa falder enhver som helst Indvending bort, naar Talen er om at give den store Læseverden en Bog i Hænde. Den store Læseverden læser aldrig andre Böger end dem, der ere skrevne i Landets egneet|| Sprog, og Almuen, den opvoxende Ungdom saavel som den störste Del af Kvindekjönnet bör ikke udelukkes fra en god og nyttig Bog, fordi den er skrevet paa Svensk.

6 Af nordiske Blade har De maaske set mit Navn blive nævnet i Forbindelse med forskjellige Bestræbelser for at fortrænge den slette Litteratur i de lavere Samfundslag og erstatte den med en bedre og renere. Og tillader mig her at vedlægge forskjellige Aktstykker for at vinde Deres Sympathi og Interesse for denne Sag.

7 Da min indlagte Brochure var|| udkommet, sögte en allerede fortjenstfuld Mand, N. C. Rom – Redaktör af et godt Almueblad – mig og udkastede en Plan til samtidig paa flere Punkter at aabne Kampen imod den slette Litteratur. Med stor Glæde saa jeg naturligvis mine Theorier blive förte praktisk ud i Livet af en brav og dygtig Mand; hans Arbejde begyndte godt og heldigt, offenlig og privat Understöttelse blev ham snart til Del, og i den ogsaa her indlagte Piece, ”Et Vendepunkt”, vil De gjöre Bekjendtskab med de nærmere Enkeltheder. Et Par|| andre Aktstykker af andre Forfattere, saavel som Roms eget Cirkulære lader jeg medfölge.

8 I indeværende Efteraar begynder han paa at give gode Kolportageromaner i stedet for de slette; Begyndelsen sker med Viktor Rydbergs romantiske Fortælling ”Fribytteren”, og Forf. har med stor Redebonhed rakt os sin hjælpende Haand. Men först i næste Aar önsker vi ogsaa at udgive en Bog, der foruden sit æsthetiske Værd tillige kan have en direkte folkeoplysende Betydning, og som ikke alene skulle söge Al||muen og Ungdommen, Folkehöjskolerne og Sognebibliotheker, men forhaabenlig ogsaa hos de höjere Klasser finde en venlig Modtagelse. Jeg tror vedblivende paa, at hvad der er rigtig nationalt, i lige Grad kan tiltale Höje og Lave. Som et saadant Værk har jeg foreslaaet Rom Deres ”Fältskärns Berättelser”; jeg kjender ingen Bog, der bedre kan virke for den praktiske Skandinavisme, og jeg haaber, den endelig en Gang derved ogsaa i Danmark skal kunne opfylde sin Mission: at udbrede Kundskab om og styrke Kjærligheden til Sverioläsligt p.g.a. konservering/inbindningges og Finlands store Historie.||

9 Vil De nu venlig hjælpe os og give mig Deres Tilladelse til paa Roms Forlag at oversætte denne Bog?

10 Men saaledes som ”Fältskärns Berättelser” foreligger i Originalsproget, ville den vanskelig kunne vinde den önskede store Udbredelse hos os. Rammen omkring selve Fortællingen vil jeg bede Dem om at maatte udelade, og jeg beder Dem tillige om Deres Samtykke til – hvor det under Arbejdet skulde vise sig fornödent – at maatte forkorte eller sammentrænge Et og Andet, en Slagscene f. Ex., eller saa.||

11 Jeg beder Dem være overbevist om, at jeg skal gaa frem med den störste Varsomhed, og hvis jeg ikke med Urette har vundet mig et Navn som en paalidelig Oversætter, haaber jeg ogsaa, De vil vise mig den Tillid – for Sagens Skyld – i de enkelte Tilfælde at maatte handle efter bedste Overlæg og Skjön.

12 Giver De – som jeg ikke tvivler om – Deres Samtykke, maa altsaa Bogens Titel forandres, og hvis De vil opgive mig en saadan – eller af praktiske Grunde (se Brochuren m. M.)|| en Dobbelttitel – ville vi være Dem særdeles forbundne.

13 Kun maa De ikke kalde Deres Bog for ”Kongens Ring”, under hvilken Titel den nemlig alt er oversat paa Dansk – en Oversættelse, De maaske ikke en gang har Anelse om. Jeg har aldrig set den, men det siges, den har staaet som Feuilleton i en Provinsavis.

14 Med det ovenfor Udviklede for Øje, vil De alligevel forstaa, at hverken Rom eller jeg frygte for en ny Oversættelses Skjæbne.

15 Jeg skal kun tilföje, at denne min Skrivelse – for hvis Længde jeg gjör min Undskyldning – maa vidne om min oprigtige Villie til paa alle mulige|| Maader at varetage Deres Tarv som Forfatter. Vore Fædrelande have jo ingen litterær Konvention, og tidlig eller sent vil Deres Bog falde i Andres Hænder, nu da sluserne er aabnede, og man til en Forandring spekulerer i det Gode. De vil saa ikke engang blive spurgt om Tilladelse. Man har saaledes for nylig her begyndt at Kolportere en Overs. af Starbäcks hist. Romaner, og i Subskriptionsplanerne betonet meget af det, der med en ganske anden Ret og Sandhet kunde siges om Deres Værk.

16 Tör jeg bede Dem bringe min Ven, Mag. Rob. Castrén en venlig Hilsen fra mig.

17 Til sidst beder jeg Dem altsaa selv om venlig Imödekommen og venter Deres ærede Svar.

Med Höjagtelse ærbödigst

Otto Borchsenius.