Rolfsen, Nordahl–ZT 12.4.1887

Nordahl Rolfsen till Zacharias Topelius 12.4.1887

Nordahl Rolfsen.

Bergen den 12 April 1887

Hr. Statsraad Topelius!

1 Blandt de mange Stene, som i en med Arbeidt overlæsset tid har tynget paa mit Hjerte, hörer ogsaa min Brevgjæld til Dem.

2 Först skylder jeg Dem min hjerteligste tak for den venlige Udtalelse om mit Blad, den vægtigste og sagkyndigste, der er fremkommet. At De netop ved en saadan Undersögelse af, hvorledes Barneliteraturen bör være, bedst stöttede mit Forsog i retning af et godt Barneblad, er det mig en trang|| at udtale.

3 Saa en Forespörgsel med Hensyn til min Anthologi. Efter min Kones Regnskab skulde hele min Anthologi – med Undtagelse af et enskilt Hefte, hvorom hun var uvis, forlængst være sendt Dem; af Deres sidste Brev erfarede jeg, at De da kun havde modtaget et Par Hefter.

4 Jeg tænkte mig Muligheden af, at den gaadefulde Postgang kunde være Aarsag heri, – men hvad der ikke nu er kommet i Deres Hænder af de sendte Hefter, maa rimeligvis være haablöst bortkomnemet. Vær derfor saa elskværdig paa et Brevkort at meddele mig, hvilke Hefter De har faaet, forat det kan blive|| Kompletteret.

5 Endelig har jeg at meddele at förste Samling af Læsning for Börn er kommet i nyt Oplag, – en Begivenhed, som burdt være indtraadt for længe siden efter den Modtagelse, förste Oplag fik. Men det norske Bogsalg, hvor ikke Danmark er med, gaar gaadefuldt langsomt.

6 Jeg har tilladt mig at oversætte Deres lille Digt om Spurven til Juleheftet, som De maaske vil have seet, og gjennem min Hustrue har jeg været saa fri at bede ”Nya Trollsländan’s” Red. om Begyndelsen til ”Et eventyr||”tillagt av utgivaren i vor tid, da jeg meget gjerne vilde have denne historiske skildring i et af de nærmeste Numere.

7 Jeg ved, at det er sort Utaknemmelighed lige overfor al Deres elskværdige Imödekommenhed, naar jeg ikke har skrevet för. Men jeg har i vinter fra tidlig Morgen til ud paa Nat været saa belæsset med pressesende Arbeide, at det har truet med at stjæle Hyggen fra mit unge Hjem; min Hustru har uafladelig klagt over den haarde skjæbne at være bliven gift med en Pennens Mand, og hun slutter sig til mig, naar jeg nu gjentager min Bön om tilgivelse.

Deres takn og
ærb hengærbørdigste helsninger

Nordahl Rolfsen.