Rolfsen, Nordahl–ZT 24.9.1892

Nordahl Rolfsen till Zacharias Topelius 24.9.1892

Herr Statsraad
Zacharias Topelius!

1 Jeg har for nogle Uger siden tilladt mig at sende Dem förste Bind af min Læsebog for den norske Folkeskole.

2 Först nu, i denne rolige Morgenstund, har jeg faaet stunder til at ledsage min Bog med nogle Ord.

3 Först bringer jeg Dem da min dybtfölte tak. De er Foregangsmanden, – og uden Dem og Deres|| navnkundige ”Bog om vort Land” var min Læsebog aldrig fremkommen. Naar jeg nu – et stykke ud i Firtiaarsalderen – for förste gang i mit Liv synes at være i færd med at skabe et Verk af nogen national Betydning, saa er det Dem, som har givet mig Idé og Forbillede og meget mere. Men jeg har ogsaa en Undskyldning at gjöre. Netop i disse Dage er jeg bleven sterkt angreben, fordi jeg har dristet mig til at ændre Klassikerne i Wergeland og Topelius. Jeg har forandret slutningen af Pikku Matti (hos|| mig Knut Pladsen) og jeg har været meget fri i Benyttelsen af Axel og Stina. Jeg indrömmer, at der er noget af en Majestætsforbrydelse i dette, og hvis mine Ændringer stöder imod den originale Digters stil og tone, saa kan Forbrydelsen slet ikke undskyldes. Men jeg haaber, at der ikke findes en saadan Modsigelse. Og jeg vover dernæst at haabe, at De, Hr. Zacharias Topelius, vil tilgive mine mulige synder af Hensyn til det Grundprincip, som har været det ledende under Arbeidet med denne Bog: Alt for Börnene.

||

4 Jeg tör uden Ubeskedenhed sige, at min Læsebog er den förste pædagogiske Barnebog i Norge, hvor Forestilling efter Forestilling,utanför pappret (radslut) Ord for Ord, Linje for Linje tager sigte paa det norske Bondebarns Opfatningsevne. Intet skuldeutanför pappret (radslut) være Barnet fremmed i denne dets förste Bog. Derfor har jeg vovet at ændre Pikku Matti nu, efterat Fortællingen i mange Aar har været tilgjængelig for Almenhedenutanför pappret (radslut) i min ligefremme Oversættelse. Nu skal den nemlig ud paa den norske Landsbygd; nu her maatte Bondebarnet ikke forstyrres i Glæden|| over den ypperlige Historie ved noget, der var fremmedartet. Derfor blev det en Prins istedenfor Landsherren, og den gamle soldat maatte være norsk. Dette medförte jeg igjen andre Ændringer. Men jeg tror ikke, at jeg har gjort Brud paa stil eller tone. Paa lignende Maade forholder det sig med Axel og Stina. Idéen med den gamle Pige og Gutten, som bombarderer hinanden med sine kundskaber, er aldeles fortrinlig, i höi Grad barnlig og li rammer min Læsebogs Plan lige i Centrum. Men en direkte Oversættelse var af mange Grunde en|| Umulighed. Skulde jeg da lade Emnet ligge? Eller foretage en Omdigtning hvorved det blev tilgjængelig for norske Bondebörn i den Alder, min Bog var bestemt for.

5 Jeg valgte det sidste.

6 Det er muligt, at jeg bör stamme et: pater peccavi!språk: latin

7 Men jeg har ogsaa Haab om, at denne Bön vil blive hört og at jeg vil faa Absolution hos den Digter, hvis Livsopgaveoläsligt p.g.a. konservering/inbindning det har været at tale til finske og svenske Börn, saa de kundeoläsligt p.g.a. konservering/inbindning forstaa ham.

8 Han vil tilgive, at jeg har stillet mig en|| lignende Opgave ligeover for mine norske, og jeg tror ikke, han vil være vred over, at jeg lader ham tale noget anderledes til Börnerne i Norge, jeg tror ikke han vil være krænket over, at jeg har fört ham ind i den norske Bondestue, jeg har et grundet Haab om, at Glæden over hans Digtning – nu, da den kommer i norsk og hjemlig Dragt – skal blive lige stor hos den norske Almue, som den har været hos den svenske og finske.

9 Og saa endnu engang en dyb og inderlig tak fra

Deres ærb. heng.ærbørdigste helsninger

Nordahl Rolfsen.

24 Sept 92